Alle nyheder
Festivalen

Vær med på Specialefestivalen 2024: "Voices of Tomorrow, Solutions for Today"

Festival for Innovation og Tværfagligt Samarbejde

4
April
 
2024

Specialefestivalen vender tilbage den 27.-28. september 2024, hvor vi endnu en gang bringer dygtige og nysgerrige studerende, dimittender og professionelle sammen til et brag af en vidensfestival. Her har du rig mulighed for at møde dygtige og inspirerende mennesker på tværs af sektorer og fagområder, udveksle ideer og erfaringer og opbygge værdifulde netværk.

Festivalen finder igen i år sted i det studenterdrevne innovationshus Station på Howitzvej 30, Frederiksberg, hvor vi i løbet af de 2 spændende festivaldage bygger nye broer mellem uddannelse, samfund, kunst og erhvervsliv. Her giver vi studerende, dimittender, professionelle fagfolk og nysgerrige sjæle en helt unik mulighed for at udforske tværfaglige løsninger på nogle af samtidens mest komplekse og presserende samfundsudfordringer.

Hvad kan du forvente i år?

Til dette års Specialefestivalen stiller vi skarpt på værdien af det akademiske speciale ved at skabe nye dialoger mellem unge studerende og beslutningstagere - og gøre studerendes viden tilgængelig for omverdenen. Vi kommer i år særligt til at fokusere på:

  • At fremhæve vigtigheden og værdien af den akademiske forskning
  • At bemyndige unge til at dele deres viden med selvtillid, ved blandt andet at forbedre deres præsentationsevner
  • At anvende den akademiske forskning til at skabe nye og mere intelligente løsninger på nogle af samfundets største og mest komplekse udfordringer

Sidste års højdepunkter

Ved Specialefestivalen 2023 bød vi mere end 600 dygtige og nysgerrige deltagere indenfor i Station, der tog del i festivalens mange aktiviteter og var med på en lytter, da dimittender fra alle hovedstadens uddannelser delte deres viden og research inden for alt fra klimaændringer til teknologisk innovation. Festivalen tiltrak publikum fra både offentligheden, uddannelsessektoren og erhvervslivet.

Hvorfor deltage?

Specialefestivalen er meget mere end en festival – det er et demokratisk eksperiment, der har til formål at skabe fundamentet for et mere oplyst og forbundet samfund gennem dialog og læring. Det er for studerende, der har lyst til at skabe et positivt aftryk på verden, og for professionelle fagpersoner, der er nysgerrige på at udforske de uanede mængder af viden og værdi, som fremtidens generationer sidder på.

Tag del i forandringen

Vi inviterer alle studerende og dimittender, som har noget på hjerte, eller blot søger inspiration uden for deres eget fagområde, og nysgerrige fagprofessionelle, som er nysgerrige på fremtidens generationer, til at tage del i Specialefestivalen 2024. Sammen kan vi være med til at skabe nye netværk og ideer, der alle er med til at skubbe samfundet mod en mere bæredygtig og intelligent fremtid.

Følg os på sociale medier for mere information om festivalen.

Seneste nyheder