.svg)
.svg)
.svg)
Denne artikel er udgivet af Videnskab.dk
Jounalist: Anne Ringgard
Hvert år knokler tusindvis af studerende et helt semester på at gennemføre universitetet med den store finale: Specialet.
Men de fleste af de omkring 26.000 specialer, der bliver produceret hvert år, ender med at samle støv. I bedste fald på universitetsbibliotekerne, i værste fald i skrivebordsskuffen.
»Mange steder afleverer man bare et speciale, og så får man en karakter tilsendt efter et stykke tid uden yderligere evaluering,« siger Josephine Almind fra Ungdomsbureauet.
»Det er antiklimatisk efter alt det arbejde, man som studerende har lagt i det,« tilføjer hun.
Josephine Almind er projektleder på en ny festival i denne uge, hvor kandidater fra samtlige danske universiteter går på scenen og laver korte præsentationer af hovedpointerne i deres specialer.
Fremlæggelserne bliver optaget på video og offentliggjort online.
»Formålet er, at studerende kan få anerkendelse for det store arbejde, de har lagt i specialerne. Vi fornemmer på den opbakning, vi har fået, at mange studerende føler, at deres speciale bare går til spilde,« forklarer Josephine Almind.
Ungdomsbureauet har fat i noget, vurderer professor Peter Dalsgaard, som er specialevejleder på Aarhus Universitets Institut for Kommunikation og Kultur.
»Det er ærgerligt, at der er så mange virkelig gode specialer, som ikke bliver brugt,« siger professoren.
Mange af specialerne kan man hive interessante aspekter ud af, som kan bruges i videre forskning. Men det sker for sjældent, for specialerne bliver ikke læst eller formidlet.
Under coronanedlukningen har flere af Peter Dalsgaards specialestuderende undersøgt, hvad der sker, når virksomheder flytter arbejdet fra at foregå fysisk på kontoret til at foregå online hjemmefra.
»Da medarbejdere blev sendt hjem, var der ingen viden om, hvordan man skulle takle det, og virksomhederne har håndteret det vidt forskelligt,« siger han og tilføjer:
»Mange af de specialestuderende finder frem til nogle virkelig interessante ting om, hvordan de håndterer det ude i de forskellige virksomheder. Den viden er relevant for rigtig mange.«
Når studerende skriver deres speciale i en virksomhed, er de ofte underlagt en fortrolighedsklausul, som forhindrer dem i at formidle deres resultater, fortæller Peter Dalsgaard - mere om det senere.
Mogens Høgh Jensen, der er professor og specialevejleder på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, genkender også problemet med, at de studerendes viden går tabt, når specialet er afleveret.
»Det er hundrede procent sikkert, at der ligger en guldgrube af viden i de mange specialer, der bliver produceret. Det vil alle forskere sige,« fortæller Mogens Høgh Jensen, professor i biokompleksitet på Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet.
»Men specialerne på op til 80 sider ligger bare på universiteterne og bliver ofte ikke brugt til noget,« tilføjer han.
På Niels Bohr Instituttet laver de specialestuderende som regel fysiske forsøg.
»I vores branche skal et speciale indeholde nye resultater. I nogle tilfælde bliver resultaterne publiceret i en videnskabelig artikel, som den specialestuderende er medforfatter på,« forklarer Mogens Høgh Jensen.
Men ofte kommer de ikke videre end til specialet, for hvis resultaterne skal publiceres i et videnskabeligt tidsskrift, kræver det, at den studerende bruger tid på det, efter at specialet er afleveret. Og så er vedkommende ofte videre i job.
På Aarhus Universitet har besparelser medført, at tiden til at skrive specialet og den tid, vejlederne har til at give feedback, er blevet beskåret, fortæller Peter Dalsgaard.
Det går både ud over kvaliteten af specialet og den læring, de studerende får ud af at lave det, vurderer han.
»Rigtig meget forskning demonstrerer, at studerende lærer meget af feedback. Men ofte afleverer de bare et speciale, som meget få læser, og så får de ovenikøbet bare et tal på et papir,« siger Peter Dalsgaard og tilføjer:
»Jeg bruger selv noget af min egen tid på at mødes med de studerende og fortælle dem, hvad de har gjort godt eller skidt. Men mange steder er det skåret væk. Hele processen er blevet ekstremt komprimeret.«
studerende kan dele deres viden og øve sig i at præsentere de vigtigste pointer fra den akademiske opgave, er en virkelig god idé, synes Peter Dalsgaard.
»Det er oplagt at arbejde med formidlingsformater, der ligger udover den formelle bedømmelse,« siger han.
En udfordring er, at mange specialer er underlagt en klausul om, at de studerende ikke må offentliggøre data og resultater, påpeger han.
Det skyldes, at et stigende antal studerende skriver speciale for en virksomhed eller en organisation.
I den slags specialer laver de studerende ofte en aftale med virksomhederne om, at data og resultater ikke må offentliggøres.
Specialerne kommer derfor ikke på universitetsbiblioteket som normalt, og de bliver kun læst af vejleder, censor og i bedste fald den virksomhed, de omhandler.
»Virksomhederne bruger specialet til at screene fremtidige medarbejdere. Mit indtryk er, at mange studerende får job på den måde, også selvom specialet ikke er banebrydende i akademisk forstand,« siger Peter Dalsgaard og fortsætter:
»Problemet er, at den viden, der produceres i sådan et speciale, ikke kommer bredere ud, men bliver i den ene organisation, som har stillet sig til rådighed for, at den studerende kan skrive sit speciale dér.«
Specialefestivalen blev afholdt23.-24. september 2021 på Station på Frederiksberg. Omkring 40 kandidater fra forskellige universiteter og fag fremlagde på festivalen deres specialer på to scener.
Festivalen er et samarbejde mellem Ungdomsbureauet og Station – A student Innovation House.
